Salmonsens konversasjonsleksikon

Humanisten til kunnskap og vederkvegelse

Av stipendiat Ingunn Lunde

Fra Phania 1-98

Der er flere grunner til at danskene først realiserte sine planer om et nytt, stort nasjonalleksikon ganske nylig: først i 1994 kom bind 1 i Den Store Danske Encyklopædi. En av dem er at det i Danmark omkring århundreskiftet kom ut så mange som tre store og gode konversasjonsleksika, en situasjon som er ganske enestående i encyklopedienes historie: Allers (1892-1899), Hagerups (1892-1900), og fremfor alt Salmonsens (1893-1911).

Salmonsens konversasjonsleksikon i sin første utgave (19 bind) ble utgitt av bokhandler Isaac Salmonsen (1846-1910), som sammen med sin bror Moritz grunnla "Brødrene Salmonsens Forlagsboghandel" i 1871. Moritz dro til Amerika året efter, men Isaac ble en markant skikkelse i Københavns bokhandler- og forlagsverden. I 1911 ble Salmonsens Forlagsboghandel oppkjøpt av J.H. Schultzs Forlagsboghandel og her kom andreutgaven av Salmonsens Konversasjonsleksikon ut 1915-1928, i 25 bind og ett supplementsbind.

Salmonsens Konversasjonsleksikon er på mange måter et uovertruffent oppslagsverk, og kanskje særlig for humanister. Her finnes for eksempel "alt" om mytologi, eller konge- og fyrstehus. Men det er særlig to ting ved leksikonet som gjør det så helt forskjellig i karakter fra dagens encyklopedier: for det første mangler det knappheten, både stilistisk, i beskrivelsen, og rent informativt, i utvalget at detaljer; for det andre er det nærmest fritt for objektivitet i fremstillingen. Det er fremfor alt disse to aspektene som gjør at Salmonsens Konversasjonsleksikon har tallrike brukere og beundrere idag. Det finnes endel Salmonsens-entusiaster på Universitetet. Den mest entusiastiske jeg kjenner til, professor Helge Tverberg ved Matematisk institutt, har førsteutgaven på kontoret, og andreutgaven hjemme. Fra ham stammer godbitene "Gang" og "Stril" som siteres fra nedenfor.

Artikkelen "Gymnastik" illustrerer begge de to aspekter: raushet i detaljene og klar stillingtagen til stoffet. Vi skal ikke her referere artikkelen, som over sine 40 spalter gir en gripende fremstilling av all motstand, mistenkeliggjøring og indre uoverensstemmelser den edle disiplin har vært utsatt for opp gjennom historien, bare sitere avslutningsavsnittet med sin forsonende intonasjon: "Hermed er de vigtigste Fortrin hos Gymnastiken som legemligt Opdragelsesmiddel nævnte. Paa dens Mangler bøder Leg og Idræt. Gymnastik paa den ene Side, Leg og Idræt paa den anden staar ikke hinanden i Vejen eller overflødiggør hinanden; de udfylder hinanden, ved at den ene har, hvad den anden fattes, ligesom den almene Dannelse ikke udelukker eller overflødiggør den faglige, men netop betinger den. Bliver Skønheden og Harmonien den ledende Magt i al Nutidens legemlige Opdragelse, som de var det hos Grækerne i deres Blomstringstid, vil vi faa ikke Gymnaster og ikke Sportsmænd, men Mennesker med Ligevægt mellom Sjæl og Legeme."

"Det er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har lært, der bestemmer hans Dannelse, men den indre Bearbejdelse og Tilegnelse til en ejendommelig Livsfylde og selvstændig Dom." Salmonsens konversasjonsleksikon, s.v. "Dannelse"

Selvfølgelig er mye av stoffet i Salmonsens "foreldet": så for eksempel "Jernbanetariffer" (13 spalter) som gir en detaljert innføring i de tre takstberegningssystemer, "proportional," "faldende Skala," og "Zonesystemet." At artikkelforfatteren er tilhenger av den "faldende Skala" er helt åpenbart, og han forsvarer sitt syn over flere spalter med teoretiske argumenter og praktiske eksempler. Dette gjelder persontrafikk. Når vi kommer over til "Kreaturtarifferne" . . . "turde det mest rationelle vel være at udregne omtrentlig, hvor stor Plads de enkelte Arter Dyr optager af en Vogns Bundflade, og da fastsætte Fragten i Forhold til Vognladningstaksten, kun med en vis Forhøjelse, eftersom Transporten af enkelte Stykker Dyr foraarsager Jernbanen uforholdsmæssige Udgifter, da man ofte vil mangle baade Tid og Lejlighet til at læsse flere Smaasendinger i samme Vogn, endsi læsse Vognen full." Vi skal ikke engang komme innpå de forskjellige beregningsarter for de syv typer av "Godstakster" og deres unntak (tenk bare på lette og uproblematiske varer som "Fjer, Hatte, Halm, Hø, Cykler"; versus "lætfordærvelige Varer, der henhører til de vigtigste Livsfornødenheder" og må "befordres med fremskyndet Hurtighed").

La oss gjøre en liten sammenligning mellom Salmonsens og et moderne norsk konversasjonsleksikon, Aschehougs. Katharina den Store hadde som kjent tallrike elskere. Dette tas opp i begge leksika, her er først Aschehoug: "Hun omga seg også med rådgivere, hvorav flere (Potjomkin, Orlov, Poniatowski) også ble hennes elskere." Det er det. Og Salmonsen? Artikkelforfatteren C.F., som åpenbart er en stor beundrer av keiserinnen, har det ikke lett med disse "store Skyggesider ved hendes Karakter." Han søker imidlertid årsakene allerede i gemalens, Karl Peter Ulriks (Peter III) udugelighet. I utgangspunktet åpnet ekteskapet mellom den russiske tronfølger og Sofie Augusta, som hun het før hun konverterte, "den mest glimrende Udsigt til Virkeliggørelse af de ærgerrige Drømme, der allerede dengang fyldte hendes Sjæl." Peter "stod i alle Henseender dybt under sin Gemalinde. Ikke blot var han tarvelig udstyret, hvad Evner angaar, i høj Grad uvidende og blottet for saa godt som alle andre Interesser end Soldatereksercits, men hans Hidsighed, der tit udartede til Brutalitet, hans Halsstarrighed og Barnagtighed (han var 17 Aar, da han blev gift) gjorde Samlivet med ham baade vanskeligt og trættende, især for en Kvinde som Katharina, der alt som 16-aarig var fuldt udviklet og med ypperlige Evner forenede en kraftig og alt dengang maalbevidst Vilje." Det lyktes ikke Katharina, "trods hendes Skønhed og indtagende Livfuldhed, at fængsle ham, der mere og mere optoges af sin taabelige Lidenskab for militært Paradevæsen og Sviregilder med sine holstenske Officerer samt af sine idelig skiftende naragtige Forelskelser, der til sidst endte med, at den ubetydelige og alt andet end skønne Elisabeth Woronzow blev hans officielle Mætresse." Dette er bakgrunnsinformasjonen før vi kommer til Katharinas elskere, den "Plet paa hendes Minde, hendes Utsvævelser." Disse må, forsikrer C.F. "ses i Belysning af den frivole Moral, der dengang var toneangivende for Samfundets højeste Lag"; han innrømmer dog at "sørgeligt er det, at en saa betydelig Personlighed i den Grad kunde give efter for sine Lidenskaber, at de til sidst tog Magten fra hende, hvad hun selv med en let Beklagelse indrømmer." Imidlertid, skynder C. F. seg å tilføye, "Nogen Indflydelse paa hendes Virksomhed som Regent fik hendes tøjlesløse Sanselighed dog ikke, ligesom hendes Optræden altid bar Præget af den aandrige Verdensdames Anstand eller Kejserindens imponerende Majestæt."

Så til noen av de virkelige klassikere. Den ene, "Gang," illustrerer fremfor alt detaljrikdommen, den andre "Stril," artikkelforfatterens stil, kjemisk fri for objektivitet. Ingen skal tro at det "å gå" er noen enkel sak. Hør bare på den innledende definisjon av Menneskets Gang (dersom man har god balanse, kan man for sin fornøyelses skyld forsøke å følge bevegelsen i sin egen gange mens man leser):

"Personen fører, først fra den staaende Stilling (begge Fødder paa Jorden), siden fra Skridt til næste, Kroppen frem under smaa Bøjninger i det ene Bens Fod, Knæ og Hofte, medens det andet Ben løftes under en Knæbøjning og nu som frit hængende svinger frem som et Pendul, idet efterhaanden Knæet rettes ud. Naar Kroppen ved det første Bens Bevægelser er ført saa langt frem, at Tyngdepunktet ikke længere understøttes af dette (saakaldte aktive) Bens Fod, vilde Kroppen falde fremover; men nu er det svingende (saakaldte passive Ben) naaet saa vidt frem, at det kan overtage Understøttelsen af Kroppen. Nu bliver de to Bens Roller ombyttet, og det næste Skridt foregaar. Ved disse Bevægelser fremefter er Kroppen med sit Tyngdepunkt for hvert Skridt bevæget lidt op og ned, med de smaa Bøjninger i det aktive Bens Knæ og Hofte har reduceret denne Løftebevægelse noget, saa der kun bliver c. 3 cm tilbage (lidt forskellig efter Gangens Hurtighet, Elasticitet og Skridtlængde). . . . Samtidig med Bevægelsen op og ned har Tyngdepunktet blevet tvunget lidt fra Side til Side for at finde Støtte paa det aktive Bens Fod; desuden er Tyngdepunktet blevet tvunget lidt frem af det frit svingende Ben, og har udført dette ved en Drejning over det aktive Bens Hofte. Disse sidste Bevægelser er kun lidet synlige hos yngre elastiske Individer med ringe Vægt og især med ringe Hofteafstand. Hos ældre, tungere Individer, især med stor Hofteafstand, bliver de to sidste Bevægelser af Tyngdepunktet større og mere iøjnefaldende, vraltende Gang, der saaledes navnlig ses hos Personer med gigtstive Lemmer, eller f.Eks. hos ældre hoftebrede Kvinder."

Dette er bare begynnelsen. Videre følger utredninger av underlaget (f.eks. "let fugtigt Sand," vind- og værforhold ("naar man strider frem mod stærk Blæst"), en liten ekskurs om fotretningen (f.eks "siges Indianerne i Prærien ikke at gaa Çud til BensÈ, men med lige fremad rettet Fod; Trækkevognsskulierne i østen, der lever af deres Fødders Arbejde, gaar og løber ogsaa med lige fremad rette Fod") etc. før vi kommer til Armbevegelser, Skridtlængde, og Skridtets Varighed.

Definisjonen på armbevegelsene er tilsynelatende grei: "Sammen med Legemets og Benenes Bevægelser svinges Armene, der afvekslende gør Pendulbevægelser, idet den Arm svinger fremad, der er modsat det fremadsvingende (passive) Ben." Så enkelt er det likevel ikke: "Der er stor Forskel paa, hvor meget forskellige Mennesker svinger med Armene under Gangen. Som Regel kan det siges at jo hurtigere Skridt, desto mere Armsving. Vane og Unvane spiller vist her en stor Rolle. Ogsaa Temperament har maaske noget at sige her, og øjeblikkelig Stemning kan vel ogsaa betyde noget."

Skridtets Varighed er et interessant avsnitt, for hvem har tenkt på at "den Tid, hvori begge Fødder samtidig berører Jorden" kan "reduceres til 0" eller "blive negativ, i.e. at begge Fødder i en vis Tid er løftede fra Jorden. Man er da kommet bort fra den egentlige Gang, og Bevægelsen er blevet til Løb, hvor jo hvert Skridt er et Spring; paa Norsk siger man jo ogsaa at springe, hvor det paa Dansk hedder at løbe (vi har dog ogsaa Udtrykket: ÇSpring hen og hentÈ det og det). Ved denne Gangart overtager det ÇpassiveÈ Ben naturligvis en vigtig aktiv Rolle."

Vel, vi må slippe denne fascinerende beskrivelse før vi kommer til beregningene av forbrukt energi, og av puls, "klædernes Vægt og Modstand" i denne sammenheng ("Damekjoler gør mere Modstand end Benklæder"), andre typer gang, som "Fuglendes Gang, De fireføddede Dyrs Gang (Kamelerne, etc.), Trav, Galop, Pasgang, de seks- og mangeføddede Dyrs GangÉ Baglængs- og Sidegang (Krabber og visse Krebsarter)."

"De vil ikke lære at svømme, for saa drukner de lettere,..."

Mitt siste eksempel er av mer lokalhistorisk interesse:

Stril, (pluralis: Striler): ". . . Et mindre godt Forhold mellem Bergenserne og den omboende Landbefolkning gjorde i lange tider Ordet Stril til et øgenavn, som ikke alene anvendtes over for den egl. Stril (Hav-Stril, Fiske-Stril), men ogsaa over for Bønderne paa de inden for Sejlleden liggende øer og paa Fastlandet (Overlands-Stril, Fana-Stril), men dette Modsætningsforhold forsvinder nu mere og mere, og dermed ogsaa det nedsættende i Navnet. Nedennævnte Træk og Egenskaber vil selvfølgelig i nogen Grad passe paa hele Kystbefolkningen, men tager nærmest Sigte paa Nordhordlands Befolkning. Den vigtigste Næringsvej er fremdeles det daglige Fiskeri for at tilfredsstille Bergens Behov, men efter Motorens Anvendelse synes S. at have udvidet sin Virksomhed, selv om han nødig drager langt bort."

Om Jordbruget er det ikke mye å si, det "har altid været meget primitivt drevet med lidet Udbytte, baade kvantitativt og kvalitativt," i sproglig henseende får høre om strilenes "ejendommelige Sløjfning eller Anbringelse af Bogstavet h), og fra beskrivelsen av de antropologiske forhold fremgår det at de nordlige striler er brachykefale, mens den sørlige type er doliko-mesokefal, som Hordalands øvrige befolkning. Det mest interessante avsnitt om strilene er imidlertid det folkepsykologiske, som vi siterer her i sin helhet:

"Folkepsykologisk står Strilen temmelig skarpt adskilt fra den indenfor boende Befolkning, men med Tilknytning til øbefolkningen norden- og søndenfor. De præges af en utrolig Flegma paa Landjorden, men kan i deres Baade være lige saa utrolig rappe og letvindte; de er mistroiske over for alt fremmed, er religiøst snæversynte med Hang til Fatalisme og allerede som 40-aarige gamle og udslidte med liden sjælelig Modstandskraft over for Sygdom og Modgang. Husene er smaa og lave; Husstellet primitivt og tildels lidet renligt, Kosten ensformig, og den personlige Hygiejne staar ret lavt. De vil ikke lære at svømme, for saa drukner de lettere, og for at undgaa Sygdomme holder de Halsens Pulsaarer varme med tykke Tørklæder, selv om Sommeren. Der er dog i flere Henseender en tydelig Forandring til det bedre i de sidste Aar, men Typen som saadan vil vistnok altid bestaa."

Salmonsens Konversasjonsleksikon er å få fra tid til annen i byens antikvariater. Prisen varierer mellom ca 2000-3000 kroner for andreutgaven, litt avhengig av hvor godt eksemplaret er bevart, kvalitet på innbindingen, og lignende. Vel verdt å ofre noe prosent av studielånet på.