Å formulere det ytterst viktige, utfra egen kreativitet og tanke, var i den totalitære epoke ofte undergrunnskulturens gebet. Vi skal over til Tsjekkoslovakia og et klipp fra en kortfilm, som er en pastiche over 1950-tallets stalinistiske opbyggelige film fra den kollektiviserede tjekkiske landsby: ungkommunisterne («blåskjorterne») fra Prag deltager i indhøstningen i skøn samdrægtighed med kollektivbønderne.

Vi ser en amerikansk-udseende individualist som optræder glimtvis i sekvensen, — han ender i løbet af filmen op som renvansket socialistisk helt, bliver blåskjorte og forenes med den idealistiske lærerinde, som dere snart vil gjette hvem kan være. Sekvensens slutbillede – med det stiliserede par, minearbejderen og bondekonen – etterligner den berygtede tjekkoslovakiske 100-kronersseddel som selv var et emblem på den kommunistiske ideologi og som var i omløb helt op til 1990.

Sekvensen indgår i filmen «Pražská pětka» (De fem fra Prag), en film laget af fem eksperimenterede teatergrupper med amatør/undergrundsstatus i 1988. Ved et mirakel slap den gennem censuren. Den demonstrerer en vigtig position i det tjekkoslovakiske civilsamfund som var med til at bære «fløjelsrevolutionen» i november 1989 igennem: humoren, muligheden for at le af det totalitære.

IL/KG

VIDERE